Opholdsstedet Løven ApS
Trygge og hjemlige rammer på Løven
Trygge og hjemlige rammer på Løven
På Løven bestræber vi os på at skabe et familielignende og trygt hjem for vores unge. Vores hus er opdelt i to afdelinger: en gruppe for de 10-15-årige og en gruppe for de 15-25-årige.
Vi værner om et multikulturelt og inkluderende miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor individuelle behov og forskelligheder respekteres. Den enkelte inddrages i hverdagen ud fra sine evner og behov.
Trivsel og sundhed
Vi tager ansvar for den unges fysiske og psykiske trivsel. Det inkluderer en sund og varieret kost og oplysning herom, hvor de unge inddrages i planlægning af måltider. Daglig fysisk aktivitet tilpasses den enkeltes behov, og vi motiverer de unge til aktiv deltagelse i relevante sundhedsforløb.
Indflydelse og udvikling
Hos os har de unge stor indflydelse på egen hverdag. De deltager i udarbejdelsen af individuelle ugeplaner og udviklingsmål, som følges op i faste udviklingssamtaler. Vores tilgang understøtter ansvarstagen, selvstændighed og personlig udvikling.
Pædagogisk tilgang
Vi arbejder med respekt og anerkendelse for den enkelte – uanset personlighed, kultur, religion eller livshistorie. Vores metoder i konfliktsituationer forebygger brugen af magtanvendelse, som derfor forekommer yderst sjældent på Løven.
Vi har desuden gennem uddannelse og oplæring fokus på forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb, og vi har klare beredskabsplaner for at sikre sikkerhed og tryghed for alle unge.
Kom i kontakt med os allerede i dag!
Vi sidder klar til at varetage din opgave. Kontakt os via telefon, mail eller ved at udfylde formularen.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller ønsker mere information om vores opholdssted? Vi står altid klar til en uforpligtende dialog.