Opholdsstedet Løven ApS
Dagligdagen
Hverdagen på Løven
Din hverdag hos os
Opholdsstedet Løven er de unges hjem, og derfor bestræber vi os på at skabe så hjemlige og familiære rammer, som overhovedet muligt.
Der er altid personale til stede i begge afdelinger og vi prioriterer at bruge så meget tid som muligt med vores børn/unge mhb på at skabe og opbygge tillid og bæredygtige relationer.
På Løven er vi en “familie” -respektere, viser hensyn -og passer på hinanden og vi invitere til at kunne tale fortroligt om både det som er godt og de ting som kan være svært.
Ved indflytning på Løven får man tildelt en primærpædagog, som vil være den person der har det primære overblik ifh til div. praktiske dagligdagsting, fx lægeaftaler, kontakt til skole og fritidstilbud, forældrekontakt, udarbejder udviklingsplan i samarbejde med barnet/den unge mv..
Barnet/den unge bliver præsenteret for vores husregler -som er få og tydelige, samt vores dagstruktur, som er et skema over hvad tid vi står op, og hvornår vi spiser, planlagte aktivitetstilbud m.m.
Sammen med primærpædagogen udarbejdes en individuel ugeplan, for på den måde at skabe overblik, forudsigelighed og ro. Alle har forskellige behov og gøremål og derfor har alle vores børn og unge forskellige ugeplaner.
Alle Løvens børn/unge deltager i de daglige praktiske gøremål som er knyttet til et “hjem” fx. indkøb, madlavning, rengøring, vask mv. dette dels for at træne ADL og ikke mindst for at styrke følelsen af at være vigtig og medansvarlig for at gruppen, hverdagen og huset fungerer til alles bedste.
Aftensmåltidet er det tidspunkt hvor alle i afdelingen samles og spiser sammen. Alle unge har hver én ugentlig maddag, hvor de vælger retten som skal tilberedes og sammen med deres primærpædagog, laver den fælles aftensmad til afdelingen.
Vi har fastlagte Husmøder med de unge i hver afdeling en gang om måneden. Her drøftes hvad der rører sig i afdelingen og i huset, aktivitetsplan lægges indenfor fastsat budget, madplan udarbejdes, og div. emner og ønsker kan frembringes, meninger ytres og diskuteres og fælles beslutninger træffes. Dette for at introducere og træne de demokratiske processer, at kunne lytte, samarbejde og tage ansvar for beslutninger som er truffet i fællesskab.
Ifb med indskrivning er vores fokus på, så hurtig som muligt, at barnet/den unge bliver tilknyttet et skoletilbud, opmuntres/støttes i at vælge 1 (max 2) fritidsaktivitet, og/eller hjælp til at udarbejde en jobansøgning hvis et fritidsjob skulle have interesse.
Vi er tydelige omkring, at vi er her for at gøre det bedste vi kan, for at hjælpe den enkelte henimod netop dét han/hun drømmer om.
Kom i kontakt med os allerede i dag!
Vi sidder klar til at varetage din opgave. Kontakt os via telefon, mail eller ved at udfylde formularen.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller ønsker mere information om vores opholdssted? Vi står altid klar til en uforpligtende dialog.